Fodbold er uden tvivl en af de mest populære sportsgrene i verden; menneskeracen spiller fodbold i det kolde nord, i de tropiske lande og alt midt imellem. Sporten er populær verden over, blandt andet fordi den har en evne til at samle folk i et fællesskab, og fordi den er sjov at spille. Alt, man behøver for at komme i gang, er en bold, et net og nogle spillere. Det er derfor også nemt at sætte gang i et spil fodbold, som man kan samles om med venner, familie eller fremmede, som måske senere kan udvikle sig til bekendtskaber. Fodbold kan altså spilles på et hyggeplan, hvor alle kan være med, men sporten er naturligvis også en af de dominerende inden for den professionelle sportsverden.
Hvert fjerde år samles fans fra hele kloden for at fejre den største begivenhed inden for fodbold, nemlig VM. For at blive kvalificeret til VM skal hold fra hele verden gennem en lang og opslidende proces, hvor de skal kæmpe om at kvalificere sig til en plads i turneringen. Denne proces kaldes for VM kvalifikation i fodbold, og den er altså afgørende for, om de forskellige hold får lov til at deltage ved det store VM.
Hvordan forløber fodbold VM kvalifikationen?
Ligesom ved andre sportsgrene er VM kvalifikationen i fodbold ikke for enhver; kvalifikationen kræver udholdenhed, styrke, motivation og ikke mindst hårdt arbejde. Alle hold kan deltage i fodbold VM kvalifikationen, såfremt de er medlemmer af FIFA (Fédération Internationale de Football Association), som er fodboldforbundenes verdensorganisation. VM kvalifikationen i fodbold forløber sig således, at de forskellige hold får mulighed for at konkurrere mod deres regionale modparter og dermed kæmpe om en plads i næste fase af kvalifikationen. Antallet af tilgængelige pladser for hver region varierer alt efter faktorer såsom regionens styrke og historiske præstation inden for sporten. De hold, som har succes i den regionale turnering, går efterfølgende videre til den kontinentale fase. I denne fase står holdene over for stærkere konkurrenter, når de skal kæmpe mod topholdene fra deres forbund. Slutteligt skal de resterende hold konkurrere på globalt plan, inden de til sidst klarer sig gennem nåleøjet og går videre til VM.
Fodboldfan under VM kvalifikationen
Det kan være en spændende og nervepirrende oplevelse at følge med på sidelinjen som fan under fodbold VM kvalifikationerne. Det er en tid, hvor national stolthed svulmer, og tilhængere hepper ivrigt på deres hold. Der er mange måder, hvorpå man som fan kan følge med i fodbold VM kvalifikationen. For nogle er det en mulighed at følge med fysisk og ‘live’, hvis man har økonomiske ressourcer til at rejse verden rundt med sit hold. Andre muligheder inkluderer TV-udsendelser, livestreaming, nyheder og apps, hvor man kan følge med i opdateringer undervejs. Det kan desuden være en pragtfuld idé at tilslutte sig et fællesskab, hvor man kan møde ligesindede fans. Det kan være sjovt og hyggeligt eksempelvis at mødes på en bar og se kamp sammen med andre fans, så man rigtigt kan nyde stemningen i fulde drøn.
Fodbold i Danmark
Europa er en af de regioner, der deltager i fodbold VM kvalifikationen. Danmark har været fast deltager i denne region gennem mange år, hvor Danmark har en rig historie inden for fodboldsporten. Det danske landshold har deltaget i adskillige verdensmesterskaber, og vi kan især prale af at have introduceret nogle exceptionelt gode fodboldspillere- og trænere. Nævneværdige er blandt andet Peter Schmeichel og Michael Laudrup; førstnævnte er bedre kendt som “muren”, da han agerede målmand på en yderst overbevisende måde. Sidstnævnte er i dag professionel, international fodboldtræner. Det danske landshold er dog i hård konkurrence fra andre lande, og det kan være svært at nå langt i de forskellige turneringer. Faktisk skal vi helt tilbage til 1986, før vi kan mindes flotte resultater fra det danske landshold. Dette år endte vi i ottendedelsfinalerne, hvor vi endte med at blive slået ud af Spanien. Dog kan danskerne længe leve højt på at have vundet EM i 1992, som har skrevet sig ind i den danske historiebog som en af de absolut største sportsbegivenheder i landets historie. VM-pokalen må altså indtil videre vente endnu, men hvem ved, måske byder muligheden sig lige pludseligt? Der er ikke andet at gøre end at huske at følge med, når der er optakt til VM i form af VM kvalifikation. Indtil da kan vi leve højt på vores håndboldsejr, som skrev historie i 2023.